Foreningen. 

Det er foreningens forpligtigelse at vedligeholde bygningen samt foreningens kollektive installationer. 

Status: 2006 - 2007 var Ulriksborg igennem en omfattende renovering. Nyt tag, nye vinduer samt renovering af facaden. Derfor fremstår den ganske flot i dag. 

 I 2010 fik vi lavet en vedligeholdelsesrapport. I 2011 blev der vedtaget en vedligeholdelsesplan. Den medførte 3 huslejestigninger - den sidste januar 2013. I 2014 vil vi tage fat på denne vedligeholdelsesplan: varmecentral, varmerør, faldstammer og stigstrenge. 

2015 blev året hvor alle kollektive vandinstallationer samt toiletfaldstammer blev udskiftet. 

2017 blev  Lillegård renoveret: kloakker, dræn, kældernedgange og legeplads. Derudover blev der investeret i varmecentralen: nye pumper, ventiler og styring.

2019-20 blev hovedopgange renoveret. Nye dørtelefoner, maling og rep. træværk. Der mangler stadig færdiggørelse af dørene.

Andelshaveren 

Se vedtægternes § 9 "Vedligeholdelse", samt § 10 "Ændringer" 

Andelshaverne skal være opmærksomme på: 

Foreningens rør. Stigstrenge og faldstammer.

På baggrund af et konkret eksempel skal vi påpege: Ingen private andelshavere – således også erhvervsandelshavere - må lave indgreb, eller sætte håndværkere til det, i foreningens rør dvs. faldstammer og stigstrenge, medmindre de har fået en skriftlig tilladelse fra foreningens bestyrelse. Foreningens rør er de lodrette som går igennem andelene, stigstrenge dvs. vandrør samt samt faldstammerne i køkken og badeværelse. Det vil fortrinsvis være vores egen VVS-er vi sætter til det, da det er dem der kender vores forhold bedst.

El-arbejde skal være lovligt og derfor laves af en autoriseret elektriker. 

VVS-arbejde skal være lovligt og derfor laves af en VVS'er 

Gulvvarme: kun gulvvarme baseret på tilslutning til El-nettet er tilladt. Vandbaseret gulvvarme er ikke tilladt 

Ang. vådrumsmembran: det har siden slutningen af 90érne være lovpligtigt at lav vådrumsmembran når der renoveres toiletter/baderum. Så har du fået lavet - eller er du i gang med at få renoveret - så skal du sørge for at kunne dokumentere at der er lavet vådrumsmembran. Via fotodokumentation eller/og via regning eller lignende  fra autoriseret håndværker. 

Forandringer udover vedligehold skal i alle tilfælde forhåndsgodkendes af bestyrelsen jfr. vedtægternes § 10. Dette gælder også installation af opvaske- og vaskemaskine. 

Procedure for sammenlægning af lejligheder er beskrevet i bilag 3 til vedtægterne. 

Procedure og regler for udvidelse af andelslejlighed i tagetagen er beskrevet i bilag 4 til vedtægterne.

Vinduer og altaner

Det er den enkelte andelshavers forpligtigelse af vedligeholde vinduerne. 

Vinduerne: Følgende råd er givet af REBO da vinduerne blev installeret. På opfordring gentages de her. 

Brug. Grebet: børnesikringen skal løftes op, inden grebet kan drejes. Grebet skal løftes helt op, når vinduet skal åbnes eller lukkes. Når grebet lukkes ned og rammen er i åben stilling låses rammen fas i positionen.  

Den midterste ramme i 3.fags vinduerne kan ikke låses, men er monteret med vendebeslag.  

Vedligeholdelse. · Ventilation. Der er monteret en spalteventil. Da vinduerne er meget tætte, anbefales det, at ventilen altid står åben for at skabe ventilation i lejligheden. · Hængsler. Hængsler skal smøres med en lille dråbe olie en gang om året. · Paskvil. Paskvilbremsen skal smøres med en lille dråbe olie en gang om året. · Rengøring. Karme og rammer kan afvaskes med almindelig rengøringsmiddel. Bundkarmen/skinnen under de gående rammer skal rengøres jævnligt. Brug en blød klud eller en gummiskraber til vinduespudsning. · 

Maling. Vinduerne er malet med hvid Ral 9010 glans 20 

 

Det er den enkelte andelshavers forpligtigelse at vedligeholde trædelen af altanen. 

Altangulvet. Skal have olie hvert år. Olien fåes på kontoret eller henvendelse til gårdmanden. Læs vejledning her: Påsmøring af olie

Radiatorer

Har du problemer med at få varme i radiatorerne, findes der adskillige små film på nettet - bla.a. - Youtube, hvor fagfolk viser de almindelige problemstillinger.